Indretningen af ens soveværelse har stor betydning for, hvordan hele ens hjem føles. Soveværelset er et vigtigt rum, da det er her, man starter og slutter sin dag. Man har først og fremmest brug for et sted, hvor man kan slappe af og sove. Foruden dette ønsker mange af os også et rum med plads til tøj og diverse produkter. Første skridt i indretningen handler om at kigge på selve rummet: Er det stort eller småt, er der plads til opbevaring og garderobeskabe, og skal rummet bruges til andet end søvn og påklædning? Når man har gjort sig disse overvejelser, kan man så småt begynde at planlægge indretningen.

Personlig indretning

Alle er forskellige, og det kan være forskelligt, hvad man prioriterer i et soveværelse. Man kan overveje mørklægningsgardiner, rolige farver og en minimalisktisk indretning, hvis man har svært ved at sove, så man begrænser, hvad der kan holde en vågen i de sene aftenstimer. Det er meget individuelt, hvordan man bedst falder i søvn. Det kan også være, at soveværelset skal indrettes til andre funktioner, og at opbevaring og skabsplads er vigtigt. God opbevaring til tøj kan gøre starten på ens dag lettere ved, at man kan få overblik over sine ting og dermed komme hurtigere i tøjet om morgenen.

Senge

Det primære møbel i ens soveværelse er altid sengen. Der findes et bredt udvalg af senge og andre sovemøbler, så man kan finde noget, der passer perfekt. Det er vigtigt, at man ligger behageligt, da det er i sengen, at man genoplader og bliver klar til næste dag. Det kan være en fordel at prøve sig lidt frem i butikker og finde ud af, hvorvidt man er til en hård eller en blød madras. Det er ligeledes værd at overveje, om soveværelset skal have andre funktioner i dagstimerne, for eksempel om man ønsker en sovesofa, som også kan bruges til siddeplads.